Hvorfor leasing?

Rigtig mange er i tvivl om, hvad leasing egentlig er, og ofte indgår fordelene ved leasing som finansieringsform slet ikke i beslutningsgrundlaget, når en virksomhed skal tage stilling til finansieringsstrategi og investere i nye aktiver.

Det vil Fair Leasing gerne lave om på, ved herunder at skitsere de mange fordele virksomheder kan drage nytte af ved hjælp af leasing.

Finansiering er ikke bare et spørgsmål om penge. Nogle finansieringsmuligheder giver dig bedre mulighed end andre for at koncentrere dig om din kerneforretning, frigøre virksomhedens vækstpotentiale og øge indtjeningen. Leasing kan være et meget stærkt alternativ til mere traditionelle finansieringsformer som banklån, erhvervskreditter og realkreditlån. Ud over at du forvandler en stor anskaffelsessum til en overkommelig månedlig ydelse, kan andre fordele være:
  1. Frigørelse af likviditet, som kan benyttes til andre formål.
  2. Bedre likviditet. Omkostningerne fordeles over den periode, hvor udstyret benyttes og skaber indtjening.
  3. Op til 100% finansiering.
  4. Nem budgettering og bogføring, da hele leasingafgiften kan udgiftsføres.
  5. Nedskrivning af udstyret i takt med udstyrets værdiforringelse.
  6. Muligheden for udskiftning gør, at du hele tiden kan holde dig på det nyeste tekniske niveau.
  7. Finansiel spredning.
  8. Fuld dispositionsret over udstyret. Det er dispositionsretten og ikke ejendomsretten, der skaber grundlag for indtjening.
  9. Ingen udlæg til moms på anskaffelsestidspunktet.
  10. Fleksibel finansieringsform. Leasingafgifterne kan tilpasses indtægterne ved sæsonudsving.
  11. Forbedring af virksomhedens nøgletal i balancen ved operationel leasing.
  12. Du bevarer din kreditværdighed i nuværende bankforbindelse.
  13. De konstante ydelser gør det let at kalkulere udgifter.

Leasing er blevet den foretrukne finansieringsform i erhvervslivet. Det skyldes blandt andet, at leasing er et særdeles velegnet værktøj i en verden, der hele tiden bevæger sig. Her er det nemlig essentielt at kunne forny sig selv og sin konkurrenceevne for at bevare og øge indtjeningen.
Fair Leasing A/S - Blækhatten 33A – 5220 Odense SØ – Tlf. 70 20 53 35 – Fax 88 32 64 57 – CVR-nr. 32 27 73 06 info@fairlease.dk